START

RÅ MAD

NYT

OPSKRIFTER

BLOGGER

KONTAKT

ARTIKLER

LINKS

 

Hvad er rå mad?

 

Rå mad er vegetabilsk føde, der ikke er blevet varmebehandlet på nogen måde over 42 grader C. Altså hovedsageligt frugt, grøntsager og nødder og kerner helst økologisk. Vi spiser ikke: kød, fisk, mælkeprodukter, æg, brød, pasta, kogte ris, kogte kartofler, sukker og mel.

Hvis en fødevare ikke smager godt, eller man ikke kan tygge den i rå tilstand, så betragter vi det som regel ikke som et fødeemne.

Rå mad virker. Man får sin normal vægt tilbage, mere energi og kommer tættere på sit naturlige potentiale.

Hvorfor virker det? Rå mad er blevet dyrket med succes i dyreriget gennem millioner af år, mens den "kogte mad" er forholdsvis ny for os og aldeles unaturlig. 

Hvad er der galt med at varme maden op over 42 grader? Ved 42 grader C og derover begynder madens kvalitet at blive forringet. Enzymerne bliver ødelagt, vitaminer forsvinder, madens molekylære struktur ændres. Fedtstoffer harskner, proteiner denaturerer og kulhydrater danner akrylamid og bliver skadelige for kroppen.

Der er flere og flere der får lyst til at spise råt, fordi det giver øget energi, velvære og tip top sundhed. Man bestemmer selv hvor meget rå mad man vil spise. Nogen spiser 100% rå mad og andre supplerer med andet.

Når man lægger sin kost om til rå mad, gør man klogt i at gøre det gradvist. Vær opmærksom på at få kalorier nok. Rå mad er mere vandholdigt end tilberedt mad, så man skal vænne sig til at spise større mængder end man er vant til. I starten kan man godt opleve blodsukker svingninger. Det er derfor godt for de fleste at starte blidt så kroppen ikke får et chok.

Ved tilberedning af rå mad bruger man ikke komfur, kogeplader, ovn, gryder og pander. Istedet bliver blenderen, citruspresseren, el- kaffemøllen, foodprocessoren uundværlige.

      

 


 


 

 

Rå mad © 2006 • Privacy Policy • Terms Of Use