START

RÅ MAD

NYT

OPSKRIFTER

 Alle opskrifterne er rå veganske.

 Jeg har delt opskrifterne op i 2 dele:

 1. Råkost til hverdag. Dvs enkle opskrifter med   frugt, grønt, nødder og kerner, der følger korrekt kostkombinering, uden salt, lavt fedt indhold, ingen stærke krydderier og ingen løg. Disse opskrifter indeholder heller ikke vegetabilske olier. 

 2. Råkost til fest. Opskrifterne kan udover frugt og grønt, nødder og kerner,  indeholde salt, store mængder fedt og stærke krydderier.

BLOGGER

KONTAKT

ARTIKLER

LINKS

 

Rå Pizza 

Fremgangsmåde - ikke en opskrift...

 

Pizzabunde:

  • Blend omtrent lige dele hørfrø og solsikkefrø til de er pulveriserede - evt. med hvidløg og frisk chili. 1 kop frø af hver slags kan give 2 bunde.
  • Hæld frøene over i en skål og tilsæt krydderier efter smag - salt, timian, oregano, gurkemeje... Der kan også tilsættes hele hørfrø.
  • Tilsæt så hakket eller tyndt skåret løg (rødløg foretrækkes; i området af 1 stort løg til 2 bunde), lidt olivenolie og samme mængde vand som frø (1kop hørfrø, 1kop solsikkefrø = 2 kopper vand) - eller bare indtil den ønskede konsistens er opnået.
  • Lad eventuelt blandingen stå at trække lidt eller smør med det samme dejen ud på dehydratorpladerne med teflex-papir.
  • Dehydrer på 95-105F til de er færdige. Vend efter 6-8 timer bundene og giv dem 4-6 timer på den anden side. Længere tid er også muligt.

Fyld

 

Tomatsovs:

  • Soltørrede (og saltede) tomater (eksempelvis Urtekrams) blendes/hakkes først tilsæt rød peber og blend/hak (i området af 6 soltørrede tomater og 3 rød peber til to bunde).

 

Avocadocreme:

  • Avocadoer og citron og salt efter smag (blandingen må gerne være lidt syrlig). Blendes/hakkes indtil cremet konsistens.

 

Fyldvariation 1:

  • Oliven i stykker
  • Forårsløg
  • Rucola
  • Squash i skiver (dehydrerede med krydderi, eks spidskommen, stødt koriander, chili og salt)
  • Frisk basilikum
  • Dryp med lidt olie

 

Fyldvariation 2:

  • Tomat i tynde skiver
  • Rucola
  • Oliven i stykker
  • Forårsløg
  • Squash (dehydrerede naturel)
  • Portobello svampe (i stykker - ganske let dehydrerede; krydret med karry, paprika/cayennepeber og salt)
  • Frisk basilikum
  • Dryp med lidt olie

 

Jeppes rå pizza fra d.27.03.2004

 

 

 

 

 

 

Rå mad © 2006 • Privacy Policy • Terms Of Use